Der har igennem mange år været en debat om, hvorvidt plast eller sølv- fyldninger var den bedste løsning. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal alle fyldninger laves i plast. Sølvamalgam må kun blive brugt i specielle tilfælde, hvor plasten ikke kan holde tilstrækkeligt.
I modsætning til sølvfyldninger, bliver plasten limet i tanden og styrker på den måde resten af tanden.
Kosmetisk har plasten store fordele, da den bliver lavet, så den er usynlig i tanden.
Mange patienter vælger i dag at få udskiftet alle de gamle sølvfyldninger. Tal med din tandlæge om det er en god ide for dig.